WORKSHOP I STOPNING OG LAPNING

WORKSHOP I STOPNING OG LAPNING

DKK 900.00

‍ ‍

Mandag 15 juni og Mandag 29 juni kl. 18.00-20.30

Workshop i stopning og lapning, dekorativt som diskret.

Alle kan være med.

Jeg tager udgangspunkt i boro boro  teknikken, sashiko sting, og vævestopninger. Enkle teknikker som rummer et væld af forskellige udtryk, når man kombinerer det med forskellige garner, stoffer og farver. Jeg viser dig teknikkerne og viser prøver og egne lapperier frem. Samt fotos fra tidligere tiders stopperier da det var en økonomisk nødvendighed at kunne reparere og en dyd at kunne gøre det usynligt. Igennem aftenen er jeg til rådighed med inspiration og vejledning til den reparation du ønsker at arbejde på.

Du skal medbringe:

Et udvalg af det tøj du ønsker at reparere, kan være strikket som vævet. Forskellige stofstykker, til at lappe og forstærke med. Garn og tråd i forskellige tykkelser. Synåle med og uden spids, med stort og lille hoved. Knappenåle Saks.   Hvis du har, et fingerbøl, et stoppeæg, en broderiramme. Evt. en notesbog og pen til notater.

Jeg serverer the og kaffe, samt lidt sødt.

Det finder sted i mit lille værksted på Østerbro, imellem strikkemaskiner, garner, skitser og værker. Jeg har plads til max. 5 personer.

Mit værksted ligger i Jellingegade 8 kld. th 2100 Kbh. Ø 

mandag 15 juni og mandag 29 juni kl. 18.00-20.30

Quantity:
Add To Cart