GENERELT OM WORKSHOPS OG KURSER
Du kan bestille en workshop hos mig, som kan finde sted i mit værksted med max. 5 deltagere, eller booke mig til at komme ud hvor dit arrangement skal finde sted. Det kan være en enkelt gang eller til et forløb. Indhold, antal deltagere og pris efter aftale.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på mail @mariannejohnstad.dk
I mine workshops har vi fokus på materialet og en undersøgelse af, hvad det kan sammen med den valgte teknik eller mønster. Håndværket er en uendelig kilde til inspiration, og vi tager fat i at lære grundlæggende teknikker, så den enkelte deltager selv kan arbejde frit videre.
Jeg guider dig til at finde din særlige måde at arbejde på. Du vil lære teknikkerne at kende, blive i stand til at arbejde selv og fremover kunne tage initiativer til at prøve nye ideer.
Omdrejningspunktet er dine egne eksperimenter og udforskning af teknik, materialer og formgivning. Jeg medbringer arbejdsprøver, inspiration og min viden om håndværket.
FORÅRETS OG SOMMERENS WORKSHOPS I MIT HYGGELIGE OG INSPIRERENDE VÆRKSTED
WORKSHOPS I STOPNING OG LAPNING.
Skal du igang med at reparere dit tøj? Vil du gerne reparere sammen med andre? Har du brug for lidt inspiration til at komme videre?
Alle kan være med.
TIRSDAG 26 MAJ KL 18.00 - 20.30
PRIS: 450 kr inkl. moms
MANDAG 15 JUNI og MANDAG 29 JUNI kl. 18.00-20.30
PRIS: 890 kr inkl. moms
Max. 5 deltagere pr. workshop
KØB DIN BILLET her
Du skal medbringe:
Et udvalg af det tøj du ønsker at reparere, kan være strikket som vævet. Forskellige stofstykker, til at lappe og forstærke med. Garn og tråd i forskellige tykkelser.samt, Og helst synåle med og uden spids, med stort og lille hoved. Knappenåle Saks.Hvis du har, et fingerbøl, et stoppeæg, en broderiramme.
Jeg har et udvalg af garner og små stofstykker du kan bruge af, samt et lille udvalg af redskaber du kan låne eller købe. Jeg serverer the og kaffe, samt lidt sødt.
Jeg tager udgangspunkt i sashiko sting, boro boro teknikken,og vævestopninger. Enkle teknikker som rummer et væld af forskellige udtryk, når man kombinerer det med forskellige garner, stoffer og farver. Jeg viser dig teknikkerne og viser prøver og egne lapperier frem. Samt fotos og råd om lapning og stopning fra dengang det var en økonomisk nødvendighed at kunne reparere og en dyd at kunne gøre det usynligt. Igennem aftenen er jeg til rådighed med inspiration og vejledning til den reparation du ønsker at arbejde på.
Har du spørgsmål, så send mig gerne en mail.
Foto: Marianne Johnstad-Møller
GIMPEWORKSHOPS
ONSDAG 3 JUNI KL. 18.00 - 20.30
PRIS 450 KR inkl. moms
LØRDAG 13 JUNI OG LØRDAG 27 JUNI KL. 10-14
1.890 KR inkl. moms
KØB DIN BILLET HER
3 juni - En workshop på 2,5 time på en hverdagsaften for dig som ikke har prøvet at gimpe før, og for dig som ønsker at arbejde videre med gimpningen.
Er du nybegynder, vil du I løbet af aftenen lære at gimpe lidser med 2 forskellige masker, som giver meget forskellige udtryk. Du lærer også at sætte dem sammen på 2 forskellige måder. Det rummer et utal af variationer, og gør det muligt for dig at skabe tasker, beklædning og meget andet.
Er du øvet, viser jeg dig andre måder du kan gimpe på, og sætte gimpelidserne sammen på.
13 juni og 27 juni er en workshop til dig som ønsker at fordybe dig i teknikken, materialerne og alle dens muligheder. Du kan være øvet eller nybegynder. En workshop over 2 lørdage som giver mulighed for at dykke ned i teknikken, og eksperimentere med dens mange muligheder i udtryk og anvendelse. Du har mulighed for at arbejde hjemme imellem de to lørdage. Hvilket er en fordel hvis du ønsker at starte et projekt op, så du kan få vejledning igennem hele processen.
Jeg fortæller om teknikken, og hvordan den igennem tiden er blevet brugt. Og viser egne prøver som viser forskellige mønstre og udtryk, samt eksempler på hvor bredt man kan bruge teknikken, beklædning, bolig eller kunst, og hvordan jeg bruger den i min egen kunstneriske praksis.
Holdet er lille, max. 5 deltagere så det er muligt at give individuel vejledning. Jeg serverer the og kaffe, samt lidt sødt.
Du skal medbringe: Hæklenåle i forskellige størrelser, og garn i forskellige tykkelser, med forskelligt udtryk og egenskaber. Også meget gerne snor og bånd og tyndt reb.
Gimpenålen kan du købe hos mig. Jeg har et lille udvalg af garner du kan bruge af hvis du mangler.
Adresse: Jellingegade 8kld. th, 2100 Kbh.Ø
Skriv endelig hvis du har spørgsmål.
WORKSHOPS
In my workshops, the key is the material and what can be made with it when combined with the chosen technique or pattern. The history of the craft is an endless source of inspiration, so we start by learning basic techniques to allow each participant to work freely.